Vi har åbent næste gang den

Åbent

Dato: 31 juli 2021

Tid: 10:00 - 16:00

Den hvidørede silkeabe er en del af egernaberne. Den lever i den tropiske regnskov samt på savannen i Brasilien i Sydamerika. Kropslængden er ca.20 centimeter og vægten er ca.330 gram. Farven kan varierer mellem grå til mørkebrun med lyst ansigt og hvide øreduske.

Silkeaber lever i små familiegrupper på 4-15 individer, men typisk 8-10 individer bestående af ét voksent par med unger i forskellige aldre. Alle i samme gruppe (med undtagelse af det dominerende ynglepar) er i familie med hinanden. I naturen kan der være større grupper med flere voksne individer. Disse vil typisk være søskende, og et indbyrdes hierarki bestemmer, hvem der yngler, således at der stadig kun er ét ynglepar. I fangenskab holder man stort set altid silkeaber i mindre familiegrupper. Gruppemedlemmerne bruger meget tid på at soignere hinandens pels, udover at have hygiejniske fordele, vedligeholder det også deres sociale bånd.

Føde: Insekter, blomster, frugt, gummi og plantesaft.
Vægt: optil 450 g.
Drægtig: ca. 164 dage
Antal unger: 1-3