Alpakaen er et tamdyr. Inkaindianerne opdrættede alpakaer for 2.500 år siden, og alpakaen havde en vigtigt rolle for, at inkarigets kultur og økonomi kunne udvikle sig. Inkaerne brugte både ulden, mælken, kødet, skindet og ekskrementerne, der blev tørret og brugt som brændsel.
I dag holdes alpakaen mest for pelsens skyld, som er meget tyk og giver en fin, varm uld, som bl.a. bruges til tøj og tæpper.

De tamme alpakaflokke lever frit omkring i Andesbjergenes høje egne, skove og på kystsletterne. Alpakaerne er sociale dyr, der lever i grupper. De er intelligente, venlige, rolige og meget opmærksomme. De bryder sig ikke om fremmede i deres områder, og de kan finde på at advarer om farer ved at trække vejret med en høj skarp lyd. Alpakerne kan finde på at forsvare sig ved at angribe eller sparke mindre rovdyr og andre indtrængende på deres territorium. Den mest kendte forsvarsteknik er deres spytten. Den spytter, når den skal forsvarer sig. I virkeligheden er det ikke spydt, de kommer af med, men de hoster derimod et halvfordøjet, stinkende maveindhold op, som de kan ramme med, med stor præcision.

Føde: Hovedsageligt græs.

Vægt:48-84 kg.

Drægtig: 11mdr.

Antal unger: 1